Scenepoet, underviser & kommunikations-konsulent
Dennis Buchleitner er en af Danmarks dygtigste inden for poetry slam og spoken word. Siden 2009 har han betrådt danske og udenlandske scener med sine egne tekster, og blev i 2020 anerkendt som en del af Huskunstnerordningen i Danmark, som gør det muligt at gøre brug af Dennis' kompetencer som statsstøttet spoken word kunstner og underviser.
Foruden sin passion for livekultur, som kommer til udtryk i hans arbejde som vært og arrangør af faste arrangementer på Christiania Comedy Club, er Dennis også en lidenskabelig og inddragende underviser, som kan skræddersy forløb til både børn, unge og voksne. Derudover yder han også konsulentbistand til virksomheder og kommunikationsbureauer, der ønsker at løfte deres retoriske niveau til nye højder.
Ord. Levendegjort.
Dennis har arbejdet sammen med et utal af institutioner og organisationer i sit virke som retoriker. Med Dennis som konsulent krystalliseres dit budskab i krydsfeltet mellem form og funktion.
Kimen af dit budskab blomstrer og rodfæster sig i dit publikum, så du både når ud - og ind - til dem, der skal modtage det.